fredag den 21. august 2015

Jordbærsæson

Jordbærsæson
 
Jordbær er hotte i sommersæsonen, faconen er den samme hvert år
fyldige med sødme, så man næsten rødmer
røde som kærlighedens farve, dufter af drømme med feromoner

Så blødsødne at de kvases til mos med et fingertryk
stridsspørgsmål om anvendelsen kan komme
en dejlig koldskål kunne med snilde røres med mosen, det liftigste syltetøj kunne fremtrylles
hjemmebagte franskbrød og smør på havebordet, en himmerigsfuld mundfuld sammen med jordbærsyltetøjet

Rødkælken sidder klar på græsset for at nappe en bid
katten hopper op på bordet og vælter limonaden, sikke en hurlumhej
den flygter ind i hækken for at lede efter mus, som er dens foretrukne livret

Nynnen høres inde fra huset, en sang om solens stråler
som falder ned i haven, så blomsterne changerer
jordbærbedet mylder af bær, tildækket med net, for at holde havens fugle væk
dræbersneglen ses udenfor, den tænker fiffige tanker om,
hvordan den kan komme nettet til livs

En kvinde nærmer sig, et øv lyder da hun ser den væltede limonade
ringklokken ringer, ind mylder børn og voksne med latter
eftermiddagsteen der nydes i sommervarmen

Dræbersneglen skynder sig væk i hastigt tempo, den skulle nødig blive ramt
rødkælken flyver op i det nærmeste træ, hvor hende unger venter spændt på mad
katten dukker frem, den nyder at blive kælet for af børnene

Farmor lister hen til jordbærbedet, og rækker en hånd ind under nettet
får fat i det skønneste store jordbær, smager på den med små bid for at nyde dens sprødhed
dejlige minder fra barndommen dukker frem
tallerkner fyldte med de saftigste røde jordbær og fløde fra køerne

Man hører farmor fortælle om dengang til børnebørnene
hvis øjne kigger ivrigt imens de sidder musestille og hører
spørgsmålene kan næsten regnes ud
Kommer fløde fra en ko??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar