torsdag den 29. oktober 2015

Efterårsgæster

Efterårsgæster

Kastanjerne ligger spredt på græsplænen efter blæsevejret
venter på at blive samlet op af børnene
jeg vil snuppe nogle stykker og gå ind og kreerer en efterårskrans
med røde bær, kastanjer og de gyldne efterårs blade
den skal byde mine gæster velkommen
når de kommer til min entredør til en kop kaffe

Et par orangefarvede brændende kærlighed og lys har listet sig ind i stuen
et pift af efteråret indendørs
en krans med papirklippet efterårsblade pryder væggen
lilla lyng i urtepotte pynter i vinduet
kaffen er klar med en Halloween kage

Ja, Halloween har sneget sig ind hos mig
den er ved at blive en tradition, dog ikke som fest
men bare med græskarhoveder i vinduet, de lyser så gyselige op,
at man bliver helt forskrækket, håber at gæsterne klarer det
og placerer sig i min dybe sofa

På et lille tableau på stuebordet er Halloween blok lysene samlet
de giver en fin stemning af uhygge
jeg kunne jo også kreerer et par edderkopper med piberensere og kastanjer
men så bliver mine gæster måske så forskræmte
at de løber bort med hylende skrig

Udenfor falder de gyldne blade længselsfuldt ned på jorden
deres grønne farve er falmet
nu er det deres tid til at formulde i skovbunden
muld jorden giver nyt liv til næste års 4 årstider
mine gæster går hjem i det gyldne farvede efterår
stop fyldte af den gode Halloweenkage.
 
 

Ilden

Ilden

En jag af skræk jager igennem min krop
den store sorte skyformation nærme sig
jeg løber og løber, rædselsslagen...

Skyen daler ned mod mig, jeg skriger og skriger
pludselig flammer ild ned og opsluger alt i nærheden af mig
jeg løber, løber, løber, kuldegysninger, angst...

Næste skyformation nærmer sig
tildækker mig med sand, men tror ikke det virker
løber, løber, løber, gysende...
med nød og næppe undslipper jeg den næste ild

Omklamrer min krop, hvor skal jeg løbe hen?
To formationer hænger længere ude, snart vil de være her
løber, løber, løber formålsløst derudad...

Panisk kigger jeg rundt, imens jeg holder på min mave
Jeg vil ikke dø...
Ilden flyder i store striber ned
Jeg skriger panisk! Hjælp mig! Hjælp mig!

Drømmen svinder langsom væk,
frygten er i min krop længe efter...

Mindekassen

Mindekassen


I din mindekasse finder jeg det allerførste foto af dig, hvor du ligger på en blomstret pude på stuebordet iklædt den fineste sparkedragt på, bagved står dine de to stolte storebrødre på stolene, storsmilende. Man ser tydeligt glæden i deres øjne. Da var jeg ikke engang født, det skete først 2 år senere.

Den godt brugte Peter Plys bog som du havde fået af mor, hun havde fint skrevet dit navn indeni og hvor vi boede. Udenpå havde du skrevet dit navn med din barneskrift. Fortællingen om en lille Bjørn der elskede honning. Jeg sidder og kigger bogen igennem og finder en lille melodi som Peter Plys holdt af at synge: "Er det ikke sjovt, som en bjørn elsker sødt? Sum sum sum, men sådan er han født". Jeg funderer lidt og beslutter mig for, at jeg vil læse Peter plys bogen, det er jo rigtig mange år siden, jeg sidst har læst den.

I fotoalbummet finder jeg dit konfirmationsbillede, hvor du står omgivet af alle dine skolekammerater og præsten. Du er iklædt den hvide rullekrave t-shirt og de sorte bukser, som var "in" dengang i 70erne. I dine hænder holder du det nye testamente og en salmebog som i alle har fået af præsten. Din salmebog er signeret med dit navn i guldtryk. Jeg husker at du holdt af at synge julesalmerne juleaften, især "Et barn er født i Betlehem". Et bogmærke i Det nye Testamente viser at du har haft læst i den. Umiddelbart fornemmer jeg, at du var troende på din helt egen måde.

En lille rød bog, De unges sangbog, ligger der også. Fyldt med salmer, lovsange, danske sange, viser, nordiske sange og meget mere. En samling af melodi tekster som må have betydet noget for dig. Det får mig til at tænke på sangen:" Jylland mellem tvende have", det sted hvor dit liv startede og sluttede.

Dine kursusbeviser fra EFG m.m. ligger fint i det lille plastichæfte. Du valgte den håndværksmæssige vej, for det var det, du var god til. Elektriker, svejsekursus og glarmester. Alsidig var du. Det fornemmede man også i din fritid, hvor du var medlem af en amatørradio klub, hvor du dagligt talte med andre over radioen. Dit kaldenavn var OZ7jan. Jeg sidder og kigger på tidsskrifterne fra Dansk amatørradio. Mange uforståelige ord om elektronik, antenner m.m. for mig. Men du var en mester inden for de ting.

Den fine bog hvor du så fint hver måned havde lavet et månedsregnskab på dine udgifter ligger nederst i kassen. Benzin, mælk, lotteri, tobak, filtrer, tandlæge apotek, Super Brugsen osv. Det minder mig om, at du troligt sad og rullede cigaretter hver dag, da du røg op til 40 cigaretter om dagen. Det var jeg ikke så glad for, når jeg besøgte dig, så der måtte vinduerne op.

Et gammel vej kortet over Norge. Du talte så mange gange om, at du vil køre derop på ferie, men det blev ikke til noget.
Men turen til Prag blev til noget, viser fotos i dit fotoalbum, hvor jeg kan se du deltog i en fornøjelig Tyrolerfest.

Dit kørekort i din tegnebog, minder mig om, at du var så glad for din bil. Den var en del af dig, og du kunne ikke undvære den for alt i verdenen. Dit personnummerbevis er der også, laset efter de mange år, den havde du troligt gemt. Beviset på hvem du var.
Din Samsung mobil, ikke den moderne slags, for det var ikke dig. Du var ikke så meget for de nyere tider, dog havde du en computer, så du kunne holde dig ajour med, hvad der skete i din omverden.

Fotos album med minder fra dit liv, af familien og dine venner.
Bryllupsbilledet med mor og din far. Din far som du sidst så som 2-årig. Et stort savn for dig.

Min mindekasse er fyldt op med minder, for jeg vil gerne huske dig, min kære bror:
Hvordan du var, hvem du var, hvordan var dit liv gået, hvad var det fyldt op med?
Minderne er godt gemt i mit hjerte.
Savner dig bror.



Trist

Trist

Jeg er trist
for intet er som normalt

Belastet på alle måder
hvordan skal jeg udtrykke det
det er næsten umuligt

Tungsindig bedrøvet glædesløs
er nogle af ordene
afmagt elendig sørgmodighed føler jeg også

Tankemylder angst
for hvordan det skal gå
depressionen er over mig

Jeg putter mig under dynen
stirrer ud i luften...
tårerne løber...
Indtil søvnen overmander mig

Regnvejrsdag

Regnvejrsdag

På himlen kommer de mørke skyer flyvende, nærmer og nærmere
et kæmpebrag lige op over mit hoved, det giver et stort gip i mig
jeg hader brag og buldrer, tordenvejr gør mig altid bange
i sofaens hjørne kryber jeg mig sammen
og venter på det næste lysglimt, imens jeg holder mig for ørene
i den mørknede stue blafrer stearinlyset på bordet
giver et flammende skær af hygge omkring mig

Jeg mærker kulden og trækker tæppet over mig
varmer mine hænder omkring det varme krus
endnu et lysglimt får mig til at fare sammen,
og theen skvulper ud af kruset ned på mit tæppe
denne gang når jeg ikke at holde mig for ørene
må redde theen og det våde tæppe
brokker mig ærgeligt, imens jeg prøver at tørre tæppet
og henter en kop the mere, for at få kroppen varmet op igen

Jeg stirrer ud af vinduet, på regnen der styrter ned
flydende små bække løber ned ad gaden
indtil de rammer en rist og forsvinder i kloakken
folk haster ind i døråbninger, i skjul for regnen og tordenvejret
tror at regnormene snart kommer frem i den fugtige luft
de vrider sig snoende frem for til sidst at grave sig ned i mulden igen

Pludselig øjner jeg en regnbue,
der i sine vidunderlige farver breder sig ud over himlen
når jeg en sjælden gang ser en, bliver jeg så forundret over,
at himmelbuen kan frembringe dette vidunderlige syn?