torsdag den 29. oktober 2015

Efterårsgæster

Efterårsgæster

Kastanjerne ligger spredt på græsplænen efter blæsevejret
venter på at blive samlet op af børnene
jeg vil snuppe nogle stykker og gå ind og kreerer en efterårskrans
med røde bær, kastanjer og de gyldne efterårs blade
den skal byde mine gæster velkommen
når de kommer til min entredør til en kop kaffe

Et par orangefarvede brændende kærlighed og lys har listet sig ind i stuen
et pift af efteråret indendørs
en krans med papirklippet efterårsblade pryder væggen
lilla lyng i urtepotte pynter i vinduet
kaffen er klar med en Halloween kage

Ja, Halloween har sneget sig ind hos mig
den er ved at blive en tradition, dog ikke som fest
men bare med græskarhoveder i vinduet, de lyser så gyselige op,
at man bliver helt forskrækket, håber at gæsterne klarer det
og placerer sig i min dybe sofa

På et lille tableau på stuebordet er Halloween blok lysene samlet
de giver en fin stemning af uhygge
jeg kunne jo også kreerer et par edderkopper med piberensere og kastanjer
men så bliver mine gæster måske så forskræmte
at de løber bort med hylende skrig

Udenfor falder de gyldne blade længselsfuldt ned på jorden
deres grønne farve er falmet
nu er det deres tid til at formulde i skovbunden
muld jorden giver nyt liv til næste års 4 årstider
mine gæster går hjem i det gyldne farvede efterår
stop fyldte af den gode Halloweenkage.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar