lørdag den 19. december 2015

Min far

 
 
Min far
 
Jeg har fundet min far...
den far jeg aldrig har mødt
jeg var født uden for ægteskab
som det kaldtes dengang i 60erne
min mor blev senere gift,
jeg fik en stedfar, ikke en rigtig far

I mange år kunne jeg ikke lide at, at jeg ikke havde nogen far...
nogle gange sagde jeg til folk, at han var død
jeg har savnet en far, ved ikke hvordan det er
at have en far, en far følelse

Jeg har altid følt mig rodløs, ingen far at identificere sig med
ingen far der holdt af mig, gav mig kærlighed,
omsorg, tryghed, samvær og gode oplevelser

Min mor fortalte hans navn...
i folkeregisteret stod der du var død i 1997
mit håb om at møde dig sluttede,
jeg forsøgte at få kontakt til familien
jeg ville gerne se fotos af min far, høre mere om ham,
men fik intet svar

I år skrev jeg igen til familien...
den anden dag kom der en mail, fyldt med fotos af min far
jeg kan se min egen næse, mund og det charmerende glimt i øjnene
du ser så sød og rar ud
jeg bliver fyldt med glæde over det under
at du, min far, du er der på fotosene
du er virkelig for mig nu...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar