fredag den 21. august 2015

Billedet på væggen

 
Billedet på væggen
 
Det hænger et billede på min væg
som betyder meget for mig
et kært smil fra bror til søster
du sidder i din blå trøje
overskægget og håret med den høje pande klæder dig
man kan se smilet i dine øjne... et smil der stråler

Den værste aften i mit liv...
var da telefonen ringede ved 18 tiden og jeg fik den forfærdeligst besked
din bror har ikke lang tid igen
hvis jeg ville nå et sidste farvel, skulle jeg komme nu...
flyveren fløj ikke til Karup den aften...
jeg måtte tage toget...
jeg græd og græd uden pauser
forstod ikke. at han skulle væk
Jeg nåede det ikke...
ved 22 tiden kom beskeden
din bror er sovet stille og roligt ind...
chokket lammede mig...tårerne flød...alt var som i en tåge

Det sidste billede af dig ligger på nethinden...
jeg så dig 3 timer efter du havde forladt livet
du lå fredelig med en ro over dig
en buket blomster lå på dig
på det lille bord flammede stearinlyset
ved siden af bibelen
et sidste farvel til dig...
tårerne væltede ud...


Tankerne flyver
"Candle in the wind"
du var et lys i vinden
jeg fatter stadig ikke, du er væk
væk, væk...for altid
dit sind er her ikke mere
dine telefonopringninger kommer aldrig mere
dit friske " Hej, hvordan går det så" udebliver
kun minderne om en dejlig kær bror
der hænger på væggen og smiler til mig





Succesfuld foto kursus

Succesfuld foto kursus
 
Pers forventninger blev indfriet

Per står intens og fotografer en pige iklædt blomstret tøj i det ene hjørne i den lille foredragssal. Det hvide krøllede hår falder løst ned over skulderen, ned over den blomstrede bluse og brysterne. Øjnene har et specielt lys over sig, og mundvigene trækkes ud mod et smil...

En uges sommerkursus på Vallekilde højskole nærmer sig sin slutning, hvor 3 kurser har været i gang. Der har været både skrevet, fotograferet og sendt radioreportager. Alt det nye indlærte, skal nu fremvises på den afsluttende festaften og fejres med festbobler.

Per på 39 år er er en af deltagerne på fotokurset. Han fotograferer mange naturfotos i sin fritid, og derudover er han også er med i en lokal fotoklub, hvor de har et enormt dejligt fællesskab. De tager på mange fælles ture, sidste år var de på Ærø, hvor de fokuserede på fugle.

"Jeg har lært meget på dette fotokursus, jeg troede jeg vidste alt, men det må jeg sande, at jeg ikke havde, " fortæller Per.

Vallekilde højskole har i mange år kørt med ugekurser om sommeren. De er meget populære, og der er rift om pladserne.

Forventning

Per forventning til kurset var helt klart at lære noget mere, gerne om hvordan han kunne få sine fotos til at have et "udtryk".
Han fremviser en fotoserie han har taget i løbet af ugen, hvor det overordnede tema var at finde 3 tematiske fotos på nettet med personer på. Og derefter finde 3 nulevende personer, der vil agere "fotomodel" og også finde baggrunde/steder på højskolen, som skulle skildre stemningen fra fotoet. For Per var et nemt at finde "fotomodeller" imellem de andre kursister.

Per er meget overrasket over, at han med sit kamera og de rette indstillinger, kan give fotos med mennesker så flotte udtryk.
"Jeg har fået vildt meget lyst til at fotografere mennesker nu. Min fotoserie bliver til en lille bog, som jeg kan tage med mig, som et minde om, hvad jeg har lært på dette sommerkursus" siger Per.

Per retter på pigen som rynker panden og indtager en ny position og attitude. Kameraet bliver håndteret med fine fingrer, der skruer linsen til den rette position. Der trykkes lysglimt i det uendelige...
 

Skriveblokering

 
Skriveblokering
 
I dag ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive, for jeg er gået total i stå
end ikke tastaturet vil fortælle mig et ord, der er intet
Ikke andet end edderkopperne i tv, der parrer sig

Naturens fauna og dyreliv er enorm på min store fladskærm
jeg forsvinder helt ind verdenen i det store forstørrelsesglas
og glemmer at komme tilbage i tide
skærmen er slukket...
.
Tør jeg sove i naturen med alle dyrene
shit! En sort slange i træet!
åh det hele kravler omkring mig
krible krable myrer kravler hen mod mig, store som hænder
jeg løber imellem træerne og ender ude på sletten
giver et stort hop, da jeg opdager elefantens stirrende øjne
træder baglæns tilbage, og høre en hvæsen
en tiger står få meter fra mig, parat til at hoppe...

Jeg snurrer rundt og pludselig bliver jeg grebet
af en kæmpestor gorilla og svunget fra træ til træ
jeg kan høre tigerens snerren i det fjerne
i det samme døver gorillaens brøl mig helt
med et klask bliver jeg smidt ned i junglegræsset
hvor gorillaen hiver og rusker i mig
jeg råber og vægrer for mig, og pludselig er gorillaen væk
jeg ånder lettet op...

Betragter de smukke blomster der gror i lysningen
de giver håb om hjælp
en hvislen i græsset, den sorte slange står klar til at hugge
rædselsslagen stivner jeg
slangen hugger...

Pludselig står jeg og kysser en pige
en knytnæve rammer mig i maven
og så rammer tanken mig...
fladskærmen er tændt
jeg er reddet, kravler ud af skærmen
til min trygge verden...

Jeg forbereder mig på mit daglige bad, smider tøjet og tænder bruseren
nyder det varme vand der triller ned over mig
jeg skimter noget orange på gulvet
pludselig mærker jeg et stik på mit ben
og sanser pludselig, at det er en slange der er orangefarvet
jeg skriger og mister bevidstheden...

Jeg vågner op på skadestuen omgivet af en læge, sygeplejersker
og en falckredder stående med et bur med en orangefarvet slange
mine tanker grubler over hvad slangen skal her
pludselig går det op for mig og et skrig når næsten over mine læber...
De griner alle sammen af mig, og falckredderen kommer nærmere
Den er ganske ufarlig... du overlevede...
Åh min trygge verden...



Det nye Bloksbjerg


Det nye Bloksbjerg
 
Sankt Hans, du sender mig langt væk fra kulden i Danmark
op til de 20 graders varme i Grønland, hvor solens glødende stråler luner
jeg troede, at jeg skulle til Bloksbjerg, men ej
der er køligheden stadig, og min snotnæse vil forblive, fik jeg at vide
Her i Grønland forsvinder snotten i den dampende hede,
ud på isflagerne hvor den smeltes væk

Jeg flyver fra bygd til bygd og hilser på alsidigheden
pludselig hører jeg en susen og ser alle mine kendte venner komme flyvende på deres koste
Jeg hører mig selv spørge, hvorfor er I ikke i Bloksbjerg?
I Bloksbjerg er der hundekoldt, så vi fløj så for at nå et lunere sted
som netop her, hvor solen sprudler

Vejrskifte

Vejrskifte
 
  En symfoni af valg og regn har præget denne uge
store kampe alle vegne i regndråbernes falden
mundhug, mundhug, ambivalens, glæde og sørgmodighed

Roser og balloner deles ud på gader og stræder
vandpytterne undgås, men ikke af børnene, der hopper i glæde
håndtryk, håndtryk i gummirøjsere og paraplyer,
hvor strømperne vrides til allersidste dråbe

Blæsten kryber omkring for at fange folket
som ryster af kulde i kølighed
varmen skal trække dem ind, fanerne er alle vegne
regn, regn, regn, hvornår stopper du?

Humør svinges hele tiden, der klappes af kulde og varme
nogle må forlade, stride strømme går i folket
skyerne driver ind over med mange dråber, hvordan skal de forenes?

(Lad folket gro ordentligt på gode vilkår, er regnens opsang
så solen kan nå til os igen)
 

Boligkvarteret

Boligkvarteret

Solen hæver sig langsomt i horisonten i glitrende gule og orange farver og lyser alt op. Nattens mørke fjerner sig. Man kan se at husene vågner op, gardiner trækkes fra, vinduer åbnes ud til fuglenes morgensang.

Hundene luftes på stierne, hvor de hilser gøende til alle vennerne.
Katten klemmer sig ud igennem dørlemmen, Indsnuser luften og bevæger sig igennem haven hvor den kan boltre sig.
Måske hiver den en mus med ind, selvom den godt ved der kommer skældud.

Skolebørn vinker farvel, og traver hurtigt derudad.
Folk låser dørene og går smilende afsted.
Nogle går, andre suser afsted på deres cykel, og de sidste tager deres biler.
Bagefter bliver der stille.

En dør åbnes og en gammel mand trisser ud med en pose i hånden, der klirrer af flasker.

Længere henne kommer sygeplejersken i sin bil, og ringer på døren i det grønne hus. Døren bliver åbnet af en yngre kvinde i en kørestol.

Lidt senere dukker en høj mand med skæg op, og kigger nøje på husnumrene. Han stopper ved nr. 35, og går hen og ringer på, men den forbliver uåbnet. Han ringer på igen, og begynder at råbe "Hanne, luk nu op". Da der ikke bliver åbnet, efter flere gentagne råb går han arrigt derfra.
I et af vinduerne bliver gardinet forsigtig løftet og en kvinde kigger ud. Hun ser bange ud.

Skraldebilen kommer kørende, og begynde at tømme affaldssækkene. Det larmer, freden er brudt.
Ud fra det røde hus, kommer en mand, der hurtigt løber hen med sin affaldspose, så den kan nå at komme med.

Postbuddet kommer cyklende med kurven fyldt med reklamer, ovenpå ligger der et par breve. Han nærmer sig forsigtig postkassen i nr. 20, da en schæfer kommer løbende ud til havelågen og "gøer" af ham. Postbuddet får temmelig hurtigt puttet reklamerne i postkassen. Schæferen følger ham intenst med øjnene.

I en af husene ses en hund, kiggende ud af vinduet, den gøer af et eller andet, der har fanget dens blik. Den længes efter at kunne komme udenfor i den skønne sommerluft.

I haven ses katten lege og tumle rundt, den har sin frihed, og kan gøre hvad den vil.
En lille mus tager chancen og render hen over plænen
Men den kommer ikke langt, da katten er der med det samme,
HAPS, så har katten den i munden, og hiver den med ind gennem kattelemmen.

En voldsom gøen kan høres fra huset, og meget hurtig kommer katten ud af kattelemmen uden musen. Den kigger irriteret mod huset.
Hunden kigger ud af vinduet igen, dens øjne prøver at finde katten.
Katten opdager det, og kravler op i træet der står tæt på vinduet, og sidder der og stirrer på hunden. Hunden gøer mange gange, indtil den endelig fjerner sig fra vinduet.
Katten lusker ind igennem kattelemmen og kommer senere ud, mens den slikker sig veltilfreds om munden.

Hverdagsliv er dette i mange afskygninger. På godt og ondt, i glæde og sorg.

Hvordan mon at hverdagslivet går videre i dette boligkvarter?

Det må man fundere en del over.
Alt er afhængig af skæbnens snirklede veje i dette liv.
 

Min altan

 
Min altan
 
Altanen flyder af urtepotter i alskens farver og former
som skal fyldes med skønne blomster, der kan lyse min stue op
i altankassen titter der blomster og ukrudt op
deres viljekraft har fået dem til at kæmpe for, at kunne overleve den lange vinter
med isende kulde, sne, sønderrivende blæst og meget regnfulde dråber.

Mit øje falder på tagrenden hvor der høres fuglepip fra
også i år er der bygget en lille rede til de små fugleunger
der kvidrer når maden kommer flyvende
åh nej, bare de nu ikke falder ned
så vil der komme et hjerteskærende skrig fra fugle mor og far

jeg må fjerne min fokus fra tagrenden
og tænke på at luge ukrudtet, som står højt nu
men nej, jeg vil ikke forstyrre fuglene og i stedet gå indenfor

Hov, hvad er det der sidder øverst på altandøren?
bliver helt forskrækket, to duer
hvorfor sidder de der og titter ind til mig?

Måske kigger de efter noget glitrende og blødt til deres rede
bare de nu ikke hapser min guldkæde, som ligger der i min skål
mit kæreste eje, som gør mig smuk

Jeg nærmer mig døren, og de letter igen
måske skulle jeg sætte en vindmølle
som kan forskrække dem, så de ikke flyver længere ind

De er slemme til at klatte på min altankasse
altan bordet bliver heldigvis undgået
så jeg kan have min kop the i fred
tænk hvis jeg havde drukket af en kop the med en klat i
bvadr, bvadr, bvadr, det havde været uudholdeligt

Jeg må hellere slippe det billede
og sætte mig i min havestol og nyde den dejlige maj sol
så kroppen kan få farve og blive fyldt op med D-vitaminer
der kan give mig dejlig positiv energi
til sommeren der venter forude



Hvornår slutter drømmene?

Hvornår slutter drømmene?
 
Jeg drømmer om flotte kager med sødme
de frister mine sukkerinstinkter, mit ønske om velbehag
mine længsel efter noget sødt, ind frie min umættelige last
jeg mærker kroppens trang, mine tanker bliver hevet på langfart
kringle, othellolagkage, nøddekage, Napoleonskage, brownies...

Jeg er så lækkersulten, at min mave byder mig, at gå hen til bageren
NØDLUKKET står der, VI HAR ROTTER
min hjerne holder op med at tænke, og jeg glor ind af vinduet
og får øje på rotter der gnasker i kagerne
inden på disken aner jeg flere rotter
bageren basker rundt med sin kost derinde

Jeg får kvalme og i det, vågner jeg op fra drømmen
"pyha, det var kun en drøm", tænker jeg og går ud for at tisse
slår toiletbrættet op og vil til at sætte mig
da jeg ser 2 rotter kravle op af toilettet mod mig.
jeg skriger og skriger og løber chokeret ud af huset
tager mig fortvivlet til hovedet. "Er det drøm eller virkelighed??"

"Kære venner, det her var også en drøm,
for nu rusker min kæreste i mig, fordi jeg skriger."

Hvem ved, var det denne gang, nu også en drøm???
for tanken igennem mig....




Min depression

 Min depression

Livsvarige belastninger, kroniske depressioner
år efter år svinger stemningslejet

Angstanfald knuger min mave,
mine hænder ryster, jeg mærker ubehaget overalt i hele kroppen
tankemylder kører rundt i mit hoved, min hukommelse og koncentration svigter

Jeg kan ikke finde ro, har kun lyst til at sove
pakker dynen tæt omkring mig
tankerne kører rundt
indtil jeg sover

Jeg orker intet, orker ikke maden
spiser youghurt med müsli, youghurt med müsli dagene lange
nedtrykthed, kroppen skriger efter chokolade, chokolade

Hvert år hiver nye uventede pres mig mod depressionens hul
jeg kommer langsomt op til overfladen med medicinen
så jeg kan klare hverdagen igen

Indtil det næste pres kommer
et dyk igen, tvinges igen i knæ
beroligende beroliger mig
og sløver mig

Men jeg klarer hverdagen
som jeg nu kan
og ser de lyspunkter der også er 

Jordbærsæson

Jordbærsæson
 
Jordbær er hotte i sommersæsonen, faconen er den samme hvert år
fyldige med sødme, så man næsten rødmer
røde som kærlighedens farve, dufter af drømme med feromoner

Så blødsødne at de kvases til mos med et fingertryk
stridsspørgsmål om anvendelsen kan komme
en dejlig koldskål kunne med snilde røres med mosen, det liftigste syltetøj kunne fremtrylles
hjemmebagte franskbrød og smør på havebordet, en himmerigsfuld mundfuld sammen med jordbærsyltetøjet

Rødkælken sidder klar på græsset for at nappe en bid
katten hopper op på bordet og vælter limonaden, sikke en hurlumhej
den flygter ind i hækken for at lede efter mus, som er dens foretrukne livret

Nynnen høres inde fra huset, en sang om solens stråler
som falder ned i haven, så blomsterne changerer
jordbærbedet mylder af bær, tildækket med net, for at holde havens fugle væk
dræbersneglen ses udenfor, den tænker fiffige tanker om,
hvordan den kan komme nettet til livs

En kvinde nærmer sig, et øv lyder da hun ser den væltede limonade
ringklokken ringer, ind mylder børn og voksne med latter
eftermiddagsteen der nydes i sommervarmen

Dræbersneglen skynder sig væk i hastigt tempo, den skulle nødig blive ramt
rødkælken flyver op i det nærmeste træ, hvor hende unger venter spændt på mad
katten dukker frem, den nyder at blive kælet for af børnene

Farmor lister hen til jordbærbedet, og rækker en hånd ind under nettet
får fat i det skønneste store jordbær, smager på den med små bid for at nyde dens sprødhed
dejlige minder fra barndommen dukker frem
tallerkner fyldte med de saftigste røde jordbær og fløde fra køerne

Man hører farmor fortælle om dengang til børnebørnene
hvis øjne kigger ivrigt imens de sidder musestille og hører
spørgsmålene kan næsten regnes ud
Kommer fløde fra en ko??