Skype

Skype

"Hvad er Skype for noget?" Spørger min mor på 85 år.

   Jeg tænkte på hvordan, at jeg skulle forklare hende det.

   Min mor har aldrig haft computer, og hun holder stædig fast i, at hun ikke vil have en.

   Prøvede ellers at fortælle hende, hvor nemt det er at læse post på mails.

   Men nej, hun kan ikke overbevises.

   Jeg spurgte hende, hvor tit hun hørte fra sin søster i Schweiz?" Næsten aldrig" svarede min mor surt.

   "Elsebeth gider ikke skrive til sin søster mere," og pludselig hulkede min mor.

   Jeg blev helt forskrækket. " Jamen mor dog, hvad er der med dig"?

   "Der er ingen der gider mig mere" frem stammede min mor. " Jo, selvfølgelig er der det" sagde jeg. "Du har da dine veninder, Iris og Eva, dem ser du da nede i klubben?"

   Min mor rystede på hovedet. "Eva kan ikke komme ud mere, hun kan næsten ikke se noget, og nu kan hun slet ikke se tallene på telefonen. Jeg besøgte hende i torsdags, og ved du hvad hun sagde, da hun åbnede døren"? "Hvem er du?" "Jeg blev helt forbavset og fortalte selvfølgelig hvem jeg var, men hun kiggede mærkeligt på mig og smækkede døren i. Så stod jeg der og undrede mig rigtig meget. Pludselig slog en tanke mig!! Er hun ved at blive senil??? Jeg har jo ikke set hende i lang tid. "

   "Åh mor, jeg er ked af at høre at Eva er så dårlig, at hun ikke kan huske dig mere. "

   "Og Iris er lige flyttet i beskyttet bolig fordi hun går så dårligt. Så nu er det slut med vores dejlige klub dage ", sukkede min mor.

   "Jamen mor, du bliver altså nødt til at have en computer, for så kan du tale med Iris over Skype og også de andre fra klubben " prøvede jeg.

   Min mor så på mig med megen skepsis: "Jeg er for gammel til at lære computer og det der Skype," vrissede hun ad mig. " Mor, jeg tager min computer med i morgen, så kan jeg begynde at undervise dig," svarede jeg hende kontant.

   Næste morgen da jeg troppede op hos mor, så hun mut på mig. Jeg lod som ingenting og gik i gang med at finde computeren frem og en lille notesbog. "Mor, sæt dig her ved siden af mig, så går vi i gang, den lille bog skal vi bruge til at skrive notater i, så du kan huske det jeg viser dig, " sagde jeg smilende til hende.

   Jeg kom hos min mor hver anden aften i flere uger, til jeg syntes, at nu havde hun lært det allermeste nødvendige.

   Jeg havde en gave med til hende en dag. Min mor åbnede den og kigge med undrende øjne på den bærbare computer der lå der." Det er en gave til dig, for nu kan du selv."

   "Er du sikker på jeg kan selv? " spurgte hun.

   Jeg kunne se på glimtet i hendes øjne, at hun var glad.

   Da computeren var klar, sagde jeg: "Nu skal jeg vise dig hvordan du bruger Skype, det er simpelthen en super opfindelse. Jeg har besøgt Iris, og hun har faktisk en computer. "

   "Jeg hjalp hende med at installere Skype, og nu er hun begyndt at Skype med hendes søster i Jylland. Hun er så glad for, at jeg kom og foreslog hende det. "

   "Hvad" sagde min mor med åben mund: Kan Iris finde ud af det? "Jeg nikkede, min mor så tænksom ud og så smilede hun.

   Da jeg havde installeret Skype, foreslog jeg, at vi ringede Iris op. Vi fandt hendes brugernavn og sendte en venneanmodning. Den blev accepteret og så kunne vi trykke på opkalds knappen. Pludselig dukkede Iris op på skærmen. Mine mors øjne blev store af overraskelse. "Hej Karoline, skønt at se dig, har du det godt? " sagde Iris. " Jo det har jeg", fik min mor fremstammet. Og så kom hun ellers i gang med snakken.

   Det har var en åbenbaring for min mor, der aldrig havde kendt til denne internet verden. De snakkede i en halv time, imens jeg drak min kaffe og nød at se min mor i så godt humør. "Hvordan slukker jeg? " kom det fra min mor.

   Det viste jeg hende med stor fornøjelse. Min mor kiggede taknemlig på mig. Jeg smilede lidt underfundigt.

   Min mor ringede næste dag, og fortalte begejstret om, at hun havde fundet flere af dem fra klubben, 2 af hendes gamle skoleveninder og havde skrevet til Elsebeth om hun havde Skype.

   Jeg lagde røret på kisteglad over at, at min mor havde sagt ja til at lære at bruge en computer, så hun kunne bruge Skype. Og holde kontakten til dem hun ikke ser så tit.

   Klubben kan hun da heldigvis stadig komme i, og når hun nu også var på Skype med dem, skulle snakken også nok gå i klubben.

   Nu ringer jeg også selv tit til mor på Skype, og hun dukker for det meste op på skærmen med et smil på læben, og snakker ikke ret meget om hendes skavanker, som hun gjorde meget før i tiden.

   Sidst fortalte hun mig, med et specielt smil og glans i øjnene, at hun var begyndt at blive meget glad for en sød herre nede fra klubben.

   Jeg glæder mig meget over, at jeg havde opmuntret hende til at lære computer, selvom det ikke var med hendes gode vilje.

Fastelavns boller med fyld

 

Svulmende af flødeskum

hindbær der rødmer

Cremen den hvidgule

 

Dejen vil have førstepladsen

for den var yderst

 

Ovnen pippede pladder

bagningen er vigtigst

 

Fyldet plaprede ud

vi er de smagfulde

 

Glasuren masede på

jeg er indbydende

 

HAPS, så var diskussionen slut

for i maven fastelavnsbollerne lå

Forårslivet

 

Forårslivet

 

Erantis i dag du piblede op

med dine sarte gule farver

 

omkruset af de grønne blade

gennem den hårde jord

 

op til livet

til vennerne

 

krokus og vintergæk

de nejede fint

 

bød dig velkommen

endnu en ven var tittet op

 

i den kolde vintertid

hvor sneen faldt

 

De blev plukket

til et hjem

 

der gav kærlighed

og beundrede dem

 

Fordi de var smukke

men en dag var det slut

 

De lukkede øjnene med ro i sindet

Valentinsdag

Valentin

Hvor er du min Valentin

Jeg har ledt og ledt efter dig i mit hjerte

Men du var væk

Ingen anelse af dig

Minderne er der

Dine smilende øjne dukker op for mig

Dit hjertelige smil

Din kærlige omsorg

Dine vidunderlige kys

Åh hvor jeg savner dig

Troede jeg så dig i et glimt i går

Men der var bare en illusion som straks fløj væk

ud i den blå horisont

For evigt du er væk

Det dejligste land

Det dejligste land

I det dejligste land boede en konge, som meget stolt og med glæde regerede sit land. Det var de skønneste mennesker der boede i hans land. De var altid overbærende og hjælpsomme over for hinanden, så alle fik en plads i kongedømmet, uanset deres udseende og væremåde.

En af dem var Elliot, som var født med en kæmpenæse. Man skulle have troet, at alle ville gøre nar af kæmpenæsen, men nej, de smilede til ham, og hjalp ham med at vaske den ren for skidt og snot, selvom de måtte kravle op på den. Sidst skete der det, at Petra som var ved at gøre den rent, var ved at falde ned. Hun nåede at holde sig fast i næseboret og svinge derind. Hun røg ind i en masse små hår, som hun lagde sig i. Hun råbte til Elliot, ”ih hvor er dine hår dejlige at ligge i”, og lagde sig til at sove. Hun drømte, at hun lå i den blødeste seng at dun. Og at englene fløj omkring hende. Pludselig skreg hun og vågnede op ved, at hun fløj ud af næseboret, lige hen i en kæmpestor vandpyt. Der lå hun og kunne næsten ikke komme op, fordi hendes krop sitrede af kulde i det kolde vand. Elliot prøvede at hjælpe hende op, men hans kæmpestore næse var i vejen.

Oscar så ovre fra sit hus, at der var nogen der behøvede hjælp, og styrtede afsted så hurtigt han kunne, med de små ben han havde, hunden halsede efter ham. Oscar hev fat i Petra`s ben, og hunden prøvede også at hjælpe ved at trække i Petras sko, og de fik ved fælles hjælp trukket hende ud af vandpytten, og fik hende op at stå. Elliot gav hende et kæmpeknus og holdt hende ind til sig under sin kæmpenæse, for at hun skulle få varmen. Imens orkede Oscar tilbage til sit hus, og råbte til konen. ” Vi skal have noget varmt kakao til Petra og Elliot. Skynd dig”. ” Ja” råbte konen og skyndte sig at sætte mælk på komfuret.

Petra var ved at få varmen igen, og sagde til Elliot ” Jeg skal lige vaske din næse helt ren” Og ville hente stigen for at kravle op på hans næse igen. Men Elliot stoppede hende og sagde, nej det skal du ikke, PYT med den er beskidt, næsen klarer sig nok. ” Nu skal du slappe af ”

Pludselig stod Oscar og konen der med det varme kakao. Både Petra og Elliot blev så glade, og de slubrede den i sig. Oscar sagde, ” Det gør altså ikke noget, at din næse er beskidt, for det er den tit, og uden det er det altså bare ikke dig”.

Elliot blev så glad da han hørte det, at han smilede og smilede til dem. Han var så glad for at bo i dette dejlige land, hvor alle var så overbærende og hjælpsomme. Han kiggede på Petra som så forfærdelig våd ud, og sagde til hende:” Du ligner en snavset vandpyt, men uanset det, er du den skønneste kvinde jeg kender”. Han fik det smukkeste smil tilbage. Elliot funderede over dette dejlige land, hvor alle var så overbærende og hjælpsomme.

Kongen som senere hørte historien, blev så rørt, og inviterede dem alle 4 op på kongeslottet til den overdådigste middag, som de nogensinde havde oplevet. De spærrede øjnene op, og glædede sig til at skulle spise den.  De blev vældig overrasket da de smagte maden, den var vidunderlig. Kongen fortalte, at det var kød fra monsterdyrene, der levede ude i eventyrverden længst nede i landet. De 4 blev helt bange i ansigtet, for de havde hørt om monsterdyrene der spiste mennesker. Og de mistede helt lysten til maden. Kongen så strengt på dem, og var ved at sige, at de skulle spise den. Men så kom hans overbærenhed frem, og han sagde ”PYT, vi beder kokkene om at lave noget andet mad, og giver kødet fra monsterdyrene til tjeneste folkene”. De 4 så tjenestefolkenes store smil, og de blev flove over, at de ikke ville spise maden. Kongen sagde:” At det skulle de ikke være, for tjenestefolkene elskede monsterdyrenes kød”. Så slappede de 4 af igen og smilede tilbage til kongen og takkede ham for hans overbærenhed med dem. Kongen smilede og gav dem alle et stort knus, og sagde ”Husk altid jeres medmennesker, det vil gøre jer lykkelige”