lørdag den 29. december 2012


Lysets glimten i mørket

Lysets glimten er det livgivende i vores liv
Lysets glimten er glimt fra vores liv
Lysets glimten viser os vejen fremad i vores liv
Lysets glimten er glæden i vores liv
Lysets glimten er stjernen der lyser på himlen
ned på os.

 

torsdag den 23. august 2012


Høsten er de solgule solsikker
som vajer i solskinnet
Solsikker fulde af kerner
som bare er så seje
Solsikker spreder glæde
også hos de kære
som henrykt knækker kernene

fredag den 8. juni 2012

Et af mine barndomsminder


Mine dukker
Fornylig var jeg i kælderen for at rydde op,og fandt der 2 dukker fra min barndom, som jeg havde gemt. Det bragte minder frem, om hvor glade jeg var for dem.

Min mor syede og hæklede tøj til dem med meget energi, og jeg legede ivrigt med dem.........
Jeg voksede og en dag legede jeg ikke med dem mere, og de blev lagt væk.

Først senere, som voksen, efter jeg flyttede til København, spurgte min mor en dag om jeg ville have dem.
Jeg fik dem med, og gemte dem væk, indtil nu hvor de dukkede frem igen.






lørdag den 26. maj 2012

Melodi Grandprix minder


Melodi Grandprix minder fra 1978
Jeg sidder her i aften og ser på det internationale Melodi Grandprix anno 2012.
Det bringer minder frem fra min ungdom, da jeg som 15 årig så Mabel vinde det danske Melodi Grandprix.
 Jeg kan huske, at jeg var så fanatisk optaget af dem. Hængte plakater af dem op på væggen.
Dagdrømte om dem, imens jeg lagde og kiggede på dem på plakaten. De smukke og langhåreder gutter, som alle pigerne var vilde med. Fik plakaterne i ungdomsbladet Vi Unge, som jeg købte fast hver måned.
Sjovt at tænke tilbage på dengang.



lørdag den 24. marts 2012

Forår i Kongens Have

Forår på vej
En tur igennem Kongens have om foråret kan være temmelig trist med den golde jord og de bare grene, men på ens vej mødes man pludselig af  et overvældende smukt syn, en plæne fuldt med smukke krokusser i hvide og lilla farver, som titter  frem fra jorden.
 Man bliver så betaget, at man bliver stående og nyder synet. I baggrunden vælder Rosenborg slot frem, krokusserne er så  fantastiske i det perspektiv.
Ved nærmere kig på træerne og jorden i Kongens have, opdager man at græsset er blevet grønnere og der er knopper på grenene og at solen skinner så skønt ned på det hele.
Det er da forår.

søndag den 19. februar 2012

Beskrivelse af mit yndlingssted

Jeg har været ved at kigge i mine gemmer på computeren,og fandt denne lille historie, som jeg skrev imens jeg var på et skrive værkstedskursus på højskole i sommeren 2007.
Det er en beskrivelse af mit eget soveværelse:
Jeg tror faktisk mit yndlingssted er mit soveværelse. Når jeg træder ind ser jeg et temmelig rodet værelses, som ingen ville kunne holde ud at være i.
Kasser i alle mulige størrelser stablet op på flere reoler. Og med mange farvenuancer i spraglende farver.
For mig er det noget af det bedste, der gemmer sig i de kasser.
Alt muligt kreativt, f.eks. grønne piberensere, rødt tubestrik, stoffer af forskellig art, knapper i tusinde farver, små kurve, kranse i pileflet, glansbilleder, decoupage lak osv.
Jeg kunne blive ved med at fortælle. Disse ting bidrager til et værelse , som jeg kan lide at gå ind i for at hente ting ind i stuen til noget kreativt.
Mit soveværelse har alt hvad et almindeligt soveværelse skal have med stor seng med det yndigste sengetæppe i Rosa og matchende puder til. Stort lyst skab hvor megen tøj gemmer sig.
Gardiner i Rosa og træ persienner for at lukke den varme og skinnende Sol ude. Kedelig blå vasketøjskurv fylder i hjørnet. Selv strygejernet står og fylder irriterende. Stor pose med stofrester købt på loppemarked, en guldgrube til at lave diverse kreativt med.
Hvide kommoder fyldt med kreativt, og jeg får lyst til at lave noget kreativt når jeg åbner skufferne. Jeg kan mærke det kribler og krabler i mine hænder.
Rummet føles lokkende på mig og jeg får lyst til at lave noget kreativt.
Det er mit yndlingsrum, men nogle gange må jeg desværre lukke døren og sige NEJ, NEJ, JEG HAR IKKE TID I DAG.




lørdag den 18. februar 2012

Dans

Danseverdenen
Jeg har lige siddet og lavet dette billede ud fra en temaopgave der hed Dans

Dette  tema bragte minder frem fra min barndom,
Hvor jeg kan huske at jeg gik til standarddans…..
Men jeg kunne slet ikke finde rundt i alle trinene….
Så det stoppede jeg hurtigt med…….

Som ung blev det til discodans….
for det kunne jeg meget bedre…
For der var det lige meget hvordan jeg gebærdede mig….og det var sjovt….

Senere prøvede jeg at danse a la standarddans med fyrene…..
men jeg trådte dem over tæerne
det må havde gjort avs
Så vi måtte opgive og gå tilbage til discodansen/fri dans…  jubii tænkte jeg, det havde jeg det meget bedrer med…

Nu til dags er fri dans nu også min favorit……….
Og ingen bliver trådt over tæerne…………



torsdag den 2. februar 2012

Pandekagens dag d.2. februar


I dag er det pandekagens dag…..
Det bringer mange minder frem…..
En af dem er fra min barndom, hvor vi engang imellem om lørdagen fik pandekager som middagsmad.
Min mor bagte en stor stak pandekager, og vi unger blev ellevilde, da vi opdagede vi skulle have pandekager for det var vores livret……
Og vi kunne ikke vente til hun var færdig, og tiggede om at få lov at begynde.
Som regel gav min mor efter, vi rullede pandekagerne sirligt med sukker eller syltetøj og så guffede vi dem med stor glæde…..
Nu til dags er forventningerne meget anderledes til pandekager, for pandekage tilbehøret er blevet meget mere avanceret.
Jeg mindes sommerferien for to år siden, hvor min søn og jeg var på ferie ved Kalundborg, da oplevede vi bare den mest lækreste pandekagebuffet på hotellet hvor vi boede.
Buffeten bugnede af pandekager, is, frugt, nødde/chokoladedrys og ”GUF”. 
At få ”GUF” til pandekager havde vi ikke oplevet før, men det viste sig at smage vidunderligt.
Den buffet var bare en himmerigsfuld, som vi nød i fulde drag, og var længe om at glemme…

søndag den 15. januar 2012

Tulipaner

Tulipaner
Kæmper sig igennem den sorte muld jord for at komme op til det livgivende lys….
Folder sig ud med al dens pragt med skinnende stråler fra solen på sig……
Fylder haven med alle sine farver……
Hopper ind i din hånd, og flyver ind i vasen på dit sofabord……
Bringer glæde ind i dit liv……..
Din glæde springer ud i livet…….

søndag den 1. januar 2012

Mit nytårsfortsæt

Nytårsfortsætter...
Skal man have et nytårfortsæt?
Ja, for nogle kan det være godt at sætte fokus på noget, for at gennemføre det.
Er der så noget jeg gerne vil gennemføre?????
Ja, at jeg ikke må få stress…….. stress ……stress......
Hvordan undgår jeg det….
"Undgå at påtage mig for mange ting"
"Men også vigtig at andre forstår at jeg ikke må blive stresset"
"Og at de tager hensyn til det"
Hvordan vil det være for mig at undgå stress????
Mine omgivelser vil kunne mærke på mig,at her er der en harmonisk og glad kvinde som trives med sit liv.