torsdag den 29. oktober 2015

Regnvejrsdag

Regnvejrsdag

På himlen kommer de mørke skyer flyvende, nærmer og nærmere
et kæmpebrag lige op over mit hoved, det giver et stort gip i mig
jeg hader brag og buldrer, tordenvejr gør mig altid bange
i sofaens hjørne kryber jeg mig sammen
og venter på det næste lysglimt, imens jeg holder mig for ørene
i den mørknede stue blafrer stearinlyset på bordet
giver et flammende skær af hygge omkring mig

Jeg mærker kulden og trækker tæppet over mig
varmer mine hænder omkring det varme krus
endnu et lysglimt får mig til at fare sammen,
og theen skvulper ud af kruset ned på mit tæppe
denne gang når jeg ikke at holde mig for ørene
må redde theen og det våde tæppe
brokker mig ærgeligt, imens jeg prøver at tørre tæppet
og henter en kop the mere, for at få kroppen varmet op igen

Jeg stirrer ud af vinduet, på regnen der styrter ned
flydende små bække løber ned ad gaden
indtil de rammer en rist og forsvinder i kloakken
folk haster ind i døråbninger, i skjul for regnen og tordenvejret
tror at regnormene snart kommer frem i den fugtige luft
de vrider sig snoende frem for til sidst at grave sig ned i mulden igen

Pludselig øjner jeg en regnbue,
der i sine vidunderlige farver breder sig ud over himlen
når jeg en sjælden gang ser en, bliver jeg så forundret over,
at himmelbuen kan frembringe dette vidunderlige syn?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar