Livet

Livet

 

Jeg elsker at høre salmer
de rører mig på en eller anden måde inderst inde
som jeg ikke kan udtrykke med ord
men kun lade tårerne løbe

I mange år har det været sådan for mig i kirken
at jeg gerne vil synge med på salmerne,
men min sang bliver til gråd
det udmatter mig psykisk, men letter også

Et kæmpestort pres holdt indenfor i mange, mange år
Være den stærke udadtil, uanset hvad
Det kan jeg ikke mere, kroppen kan ikke mere, hjernen kan ikke mere
ikke flere belastninger...

Angst og depression har langsomt overtaget
dyk op og ned hele tiden,
Sådan må det åbenbart være, for trods alt
er der også smil og gode øjeblikke som gemmes

Kirkens ro og tryghed lindrer
tårer letter presset, får det usagte ud
får sorgen ud over livet, der ikke altid har været let.

Jeg tænder et lys og sætte den i lysgloben
Lukker øjnene i, falder til ro...