søndag den 22. marts 2015

En dag i mit liv

En dag i mit liv

Jeg drømmer og langsomt begynder lyset at trænge igennem mine øjenlåg og vækker mig. Drømmene må ikke forlade mig, siger mine tanker, og jeg vender mig om og lukker øjnene igen.
Drømmene svæver rundt og jeg bliver brat vækket af naboernes rumstering rundt.
Registrerer svagt igennem gardinerne, at solen skinner i dag. Det glæder mig - og jeg hopper ud af sengen.
Badet er en velsignelse af varme stråler, der vækker mig. Med langsomme bevægelser vasker jeg nænsomt mit hår. Friskheden skyller ind over mig. Jeg gnubber kroppen igennem med håndklædet. Smører cremen blidt på. Tankerne kredser om tøjet, det ender med nederdel og en kæk bluse, som jeg er sikker på klæder mig.
Morgenmaden med yoghurten, grovbollerne og theen smager vidunderlig på denne skønne solskinsdag.
På min vej til arbejdet registrerer jeg kun alt det kønne omkring mig. Får øje på de blomstrende syrener langs stien, der dufter så dejligt og den friske lugt af græs, som duggen lige har forladt.
Sommerfuglen der blafrer og bierne der søger blomsterne. Et vink fra viceværten, et smil fra den unge pige der står ved bussen.
Idyllen blev brudt, da jeg kom ind i bussen. Ser de triste ansigter, der hver dag kører deres eget trummerum igennem dagen. Jeg smilede til sidemanden, og siger ”Hvilken herlig dag? ” Så kom miraklet, han gengældte smilet og vi fik snakket om det dejlige solskinsvejr. Han reddede min tur i bussen i dag. Jeg gik trallende derfra, og tænkte, at det burde de andre i bussen også, se på den dejlige sol og smile til de andre.
Jeg hørte fuglenes pippe i træerne, og børnene der legede.
Der henne lå bodegaen, min arbejds plads.
jeg gik ind og råbte smilende hej til alle, og begyndte mit arbejde med at tage imod bestillinger. Fra alle kom der kommentarer om det gode vejr, og stemningen var meget let i dag.
Min dag gik tjept, kollegerne var i astadigt humør og kom med flere vittigheder, og smilene fløj.
Med et smil på læberne gik jeg fra arbejdet, hen til bussen, hvor der kun var stå pladser. Jeg hadede at stå op, så mit humør dukkede. Var alt for tæt på de andre bus passagerer, og jeg kunne lugte gammel sved hos nogle iblandet parfume. Pludselig lød det fra buschaufføren over højtaleren en hyldest til det gode vejr, og det bragte smilet frem hos mange. Også hos mig.
Så da jeg gik fra bussen var humøret oppe igen, og jeg smilede til alle jeg mødte. Kæresten kom mig i møde og gav mig et dejlig knus og kys. Vi vandrede hjem, imens jeg spurgte ham, om hvordan dagen var gået? ”Ad helvede til”, stønnede han. Men det er lige meget nu, for når jeg ser dig, blæser du den dårlige dag væk. ” Og han tog fat i mig og dansede rundt med mig der på fortovet. Jeg grinede sådan, og folk der kom forbi smilede. Min dejlige impulsive kæreste, der trods en dårlig dag på hans arbejde, fik den vendt til det positive.
Det var en af de dejlige dage i mit liv.
Jeg har også dårlige dage. Der prøver jeg altid at se optimistisk på alting, at finde mindst en ting på dagen der er positiv, så min dag kan reddes.
Så jeg kan gå i seng med tanken på det positive.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar