Det
dejligste land
I det
dejligste land boede en konge, som meget stolt og med glæde regerede sit land.
Det var de skønneste mennesker der boede i hans land. De var altid overbærende og
hjælpsomme over for hinanden, så alle fik en plads i kongedømmet, uanset deres
udseende og væremåde.
En af dem
var Elliot, som var født med en kæmpenæse. Man skulle have troet, at alle ville
gøre nar af kæmpenæsen, men nej, de smilede til ham, og hjalp ham med at vaske
den ren for skidt og snot, selvom de måtte kravle op på den. Sidst skete der
det, at Petra som var ved at gøre den rent, var ved at falde ned. Hun nåede at
holde sig fast i næseboret og svinge derind. Hun røg ind i en masse små hår,
som hun lagde sig i. Hun råbte til Elliot, ”ih hvor er dine hår dejlige at
ligge i”, og lagde sig til at sove. Hun drømte, at hun lå i den blødeste seng
at dun. Og at englene fløj omkring hende. Pludselig skreg hun og vågnede op ved,
at hun fløj ud af næseboret, lige hen i en kæmpestor vandpyt. Der lå hun og
kunne næsten ikke komme op, fordi hendes krop sitrede af kulde i det kolde
vand. Elliot prøvede at hjælpe hende op, men hans kæmpestore næse var i vejen.
Oscar så
ovre fra sit hus, at der var nogen der behøvede hjælp, og styrtede afsted så
hurtigt han kunne, med de små ben han havde, hunden halsede efter ham. Oscar hev
fat i Petra`s ben, og hunden prøvede også at hjælpe ved at trække i Petras sko,
og de fik ved fælles hjælp trukket hende ud af vandpytten, og fik hende op at
stå. Elliot gav hende et kæmpeknus og holdt hende ind til sig under sin
kæmpenæse, for at hun skulle få varmen. Imens orkede Oscar tilbage til sit hus,
og råbte til konen. ” Vi skal have noget varmt kakao til Petra og Elliot. Skynd
dig”. ” Ja” råbte konen og skyndte sig at sætte mælk på komfuret.
Petra var
ved at få varmen igen, og sagde til Elliot ” Jeg skal lige vaske din næse helt
ren” Og ville hente stigen for at kravle op på hans næse igen. Men Elliot
stoppede hende og sagde, nej det skal du ikke, PYT med den er beskidt, næsen
klarer sig nok. ” Nu skal du slappe af ”
Pludselig
stod Oscar og konen der med det varme kakao. Både Petra og Elliot blev så
glade, og de slubrede den i sig. Oscar sagde, ” Det gør altså ikke noget, at
din næse er beskidt, for det er den tit, og uden det er det altså bare ikke
dig”.
Elliot blev
så glad da han hørte det, at han smilede og smilede til dem. Han var så glad
for at bo i dette dejlige land, hvor alle var så overbærende og hjælpsomme. Han
kiggede på Petra som så forfærdelig våd ud, og sagde til hende:” Du ligner en
snavset vandpyt, men uanset det, er du den skønneste kvinde jeg kender”. Han
fik det smukkeste smil tilbage. Elliot funderede over dette dejlige land, hvor
alle var så overbærende og hjælpsomme.
Kongen som
senere hørte historien, blev så rørt, og inviterede dem alle 4 op på
kongeslottet til den overdådigste middag, som de nogensinde havde oplevet. De
spærrede øjnene op, og glædede sig til at skulle spise den. De blev vældig overrasket da de smagte maden,
den var vidunderlig. Kongen fortalte, at det var kød fra monsterdyrene, der
levede ude i eventyrverden længst nede i landet. De 4 blev helt bange i
ansigtet, for de havde hørt om monsterdyrene der spiste mennesker. Og de
mistede helt lysten til maden. Kongen så strengt på dem, og var ved at sige, at
de skulle spise den. Men så kom hans overbærenhed frem, og han sagde ”PYT, vi
beder kokkene om at lave noget andet mad, og giver kødet fra monsterdyrene til
tjeneste folkene”. De 4 så tjenestefolkenes store smil, og de blev flove over,
at de ikke ville spise maden. Kongen sagde:” At det skulle de ikke være, for
tjenestefolkene elskede monsterdyrenes kød”. Så slappede de 4 af igen og
smilede tilbage til kongen og takkede ham for hans overbærenhed med dem. Kongen
smilede og gav dem alle et stort knus, og sagde ”Husk altid jeres medmennesker,
det vil gøre jer lykkelige”
